Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Børnehaven Vaarst

I børnehaven Vaarst lægger vi stor vægt på nærvær og omsorg

Nærværende voksne kan skabe læring i nuet. Vi kan være nysgerrige og gå på opdagelse sammen med børnene.

Når vi er til stede i børnenes leg, kan vi guide, skabe forudsigelighed og tryghed for børnene.

Legen er det fundamentale i børnenes liv og det er her børnene bearbejder virkeligheden, fantasien udvikles og de gode relationer kommer på prøve – Det er så at sige i den lærerige leg og den legende læring at børnene dannes og finder ud af hvad normen er gennem spejling af børn såvel som voksne.

Børnefællesskabet har alle børn ret til at være- og føle sig som en del af, og vi har i Vaarst de bedst tænkelige rammer for at skabe en pædagogisk praksis der bliver justeret efter det enkelte barns behov.

Naturen bruges aktivt

Vi er ude hver dag på vores store legeplads. Vi bruger også nærmiljøet, hvor der er gåafstand til mange naturoplevelser og legepladser.

Vi er en 3-6 års daginstitution, normeret til 20 børn. Her er ansat 3 pædagoger, en medhjælper samt en pædagogisk leder. vi har derfor de bedste forudsætninger for at se og opleve det enkelt barn i alverdens situationer

Børnene er opdelt i 2 grupper

  • Mariehønsene, med børn i alderen 3-4 år
  • Smølferne, med børn i alderen 5-6 år (kommende skolebørn)