Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

Det Pædagogiske Grundlag har styrkede læreplan som retning

Vi ser barnet som værende kompetent, og ekspert i eget liv, derfor forsøger vi at forstå børn ud fra deres egne oplevelser og forståelse af dem selv. Det enkelte barn skal mødes med respekt for udtryk af egne følelser og behov, og samtidigt støtter vi børnene i deres muligheder for at handle aktivt i deres eget liv.

Det gode børneliv som målestok

Vores pædagogik bygger derfor på anerkendelse og en ressourceorienteret tilgang til samspillet imellem børn og voksne.

Et godt børneliv mener vi er præget af nysgerrighed, virkelyst og bevægelse, hvor leg, latter og relationer til de andre børn er betydningsfuldt. Den voksnes rolle er at deltage nærværende og engageret i børnelivet og en, der sikrer legen gode betingelser.

Børns tidlige erfaringer og læring har ikke alene en vigtig betydning for et godt barneliv her og nu. De påvirker også børnenes fremtidige læringsmuligheder og styrker dermed børnenes livsduelighed og livsforløb sidenhen.

I Vaarst børnehave har vi en høj grad af bevidsthed om de forskellige læringsmiljøer børnene møder dagen igennem. Det er vigtigt, at børn møder voksne, der kender til værdien af at kunne tilegne sig erfaringer og viden både igennem leg og tilrettelagte- såvel som hverdagsaktiviteter. 

De voksne er til stede eller ved siden af børnene i deres lege. Derved kan den voksne guide børnene til at forblive i legen, hjælpe med til at udvikle legen, og følge børnenes initiativer med henblik på at sikre læring i de mikroprocesser, der opstår i løbet af dagen.

Vi har et stort fokus på at bringe læring ind i daglige rutiner så som måltidet, garderoben og i puslesituationen.​​​​​​​

Selvhjulpenhed giver barnet en følelse af succes

Succesfølelsen af at kunne klare udfordringer selv har stor betydning for barnets selvtillid. Vi har opmærksomhed på barnets udvikling samt hvornår vi skal hjælpe, guide og opmuntre, så barnet udvikler sig og kan selv.

Selvhjulpenhed kan for eksempel være:

  • Påklædning i garderoben
  • Holde styr på egne ting
  • Selvhjulpenhed ved toiletbesøg
  • Rydde op efter sig selv
  • Hente madpakken i køleskabet

     

    Evaluering af vores praksis

    Vi evaluerer og reflekterer løbende den pædagogiske praksis og de læringsmiljøer børnegruppen tilbydes og justerer efter børnegruppens behov.

    Vi har en struktur og pædagogisk praksis der er opbygget ud fra ønsket om, at styrke børnenes relationer. Dette skal være med til at styrke børnenes lærings- og udviklingsmuligheder.

     

    En almindelig dag i børnehaven Vaarst

    Kl. 6.15 – 8.45.  Børn og voksne møder ind og børnene er i relation med dem de har lyst til og vi understøtter i legene.Kl. 8.45 – 9.15.  Vi spiser formiddagsmad i to grupper

    KL. 9.15 – 11.00. Alle dage er der aktiviteter, nogle dage børneinitierede, nogle vokseninitierede. Aktiviteten kan godt være fri leg ude eller inde, der er altid særligt fokus på den gode understøttelse og kerneopgaven i fokus.

    Kl. 10.45 - 11.00. Toiletbesøg og vaske hænder samt gøre klar til madpakketid. Vi spiser frokost i begge ender af huset

    kl. 12.00. De børn der skal sove, bliver puttet, og andre børn er ude og lege på legepladsen.

    Kl. 13.30-13.45. Rydder alle op på legepladsen, hvis vi ikke vælger at blive ude og spise/lege

    Kl. 13.45-14.00. Håndvask og toiletbesøg.

    Kl. 14.00 – 14.30. Eftermiddagsmaden spises. Spiser vi inde er det oftest i to grupper, spiser vi ude sidder vi alle sammen

    Kl. 14.30 – 17.00. Leg på tværs af stuerne og vi understøtter den gode leg og de gode relationer.