Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De bedste lege skabes i de bedste rammer – Dem har vi

Vores børnehave er beliggende i naturskønne omgivelser i  "Den gamle skole" i Vaarst, Huset indeholder to stuer, en i hver ende med tilhørende legerum. Der findes blandt andet både dukkekrog, byggerum, legekøkken og puderum. vi har et dejligt køkkenet som er placeret i midten af huset og giver anledning til både selvhjulpenhed og de gode snakke. Huset rummer to etager og øverste etage byder på både Yoga/sanserum, krearum samt biograf.

Foran huset er der en asfalteret plads (gammel skolegård) der er særdeles populær som kørebane, ligeledes er der en lille fodboldbane, bordebænke sæt under det store kastanjetræ. Bagved huset er der en legeplads med legehuse, sandkasser, klatrestativ og rutsjebane. I lokalområdet er der skov og grusgrav. Der er rig mulighed for, at børnene kan bevæge sig frit både ude og inde og den tilhørende gymnastiksal bliver benyttet til de gode bevægelseslege heriblandt forhindringsbaner og klatring i ribberne.